 |
 |
|
 |
 |
Jasper er en stolt australsk cattledog, født den 14. januar 1998; altså en aldrende herre på 10 år, eller hele 70 "menneskeår". Det er Jasper heldigvis slet ikke klar over. Set fra hans hoved er han maksimum et par år gammel, sådan opfører han sig i hvert fald. Fuld fart på og helst lidt mere, hvis han selv skal bestemme. På billedet ses det tydeligt, at her er tale om en særdeles kvik og opmærksom herre, der herfra straks fik kælenavnet "Bandit".
Jasper kom til os midt i september 2007 fra Århus. Rigtig heldigt for os alle, for Jasper havde stået til "udstationering" i næsten et halvt år, hvor vi kiggede på ham næsten hver dag på Dyrenettet. Efter mange samtaler, mails og overvejelser kom han til os på prøve den 15. september 2007.
Vi startede ud med et par fridage for at lære Jasper at kende og efter den første uge tog vi på ferie i et sommerhus i Funder ved Silkeborg. Her er der en herlig natur med mulighed for masser at ture. Det passede os alle fint og var en rigtig god måde at lære hinanden at kende på. Turen gik også til Melholt hos Arne og Bodil, hvor vi alle 3 blev rigtig godt forkælede en hel dag. TUSIND TAK til Arne og Bodil for jeres gæstfrihed, hjælpsomhed og mange gode råd om ACD'en. Om onsdagen gik verden lidt i sort, "mor" gled uheldigt ved en lille bæk og brækkede højre håndled for anden gang i 2007. Det tog lige omtrent 6 timer på Silkeborg Sygehus og en overordentlig utålmodig Bandit bag i bilen. Heldigvis var det på forhånd aftalt, at Sonja og Bent skulle komme samme dag, så "far" Poul-Erik og Jasper kunne køre hjem til sommerhuset og slippe for den lange ventetid i bilen. Det betød jo så desværre, at planlagte lange ture blev erstattet af kortere - armen gjorde simpelthen for ondt. Nedtur for os alle, men vi fik da nogle hyggelige dage alligevel og fik også lært Jasper at kende. Det var let at beslutte, at prøvetiden var overstået og Jasper skulle blive hos os.
|
|
 |